Luk munden på den indre dommer

Er andre mennesker grænseoverskridende eller er det dig, der er grænseløs? Det spørgsmål stiller jeg mig selv, hver gang jeg oplever en adfærd fra andre, som jeg ikke bryder mig om. Det er et vigtigt spørgsmål at stille og anvender vi spørgsmålet konstruktivt, så kan det være utrolig befriende at stille sig selv det spørgsmål, idet det åbner op for at tage ansvar og handle aktivt.

Jeg kan ikke ændre andres adfærd, men jeg kan ændre min egen. Jeg kan tage ansvar for, hvordan jeg reagerer, når jeg bliver udsat for adfærd, jeg ikke bryder mig om. Jeg kan tage ansvar for at stå op for mig selv. Og jeg kan magten og ansvaret for at beskytte mig tilbage. Det er ikke andres job at passe på mig. Det er mit job. Det er mit job at stå op for mig selv. Det er mit job at sætte grænser, og det er mit jo at gøre opmærksom på, hvad jeg kan lide, og hvad jeg ikke kan lide.

Derfor slipper jeg også bebrejdelserne og vreden mod andre. Den kan jeg ikke bruge til noget. På samme måde kan jeg heller ikke bruge det til noget at komme efter mig selv. Jeg siger farvel til den selv-kritiske stemme indeni mig. Jeg kan ikke bruge den til noget. I stedet giver jeg plads til den selv-kærlige stemme, som er støttende, bekræftende og løfter min energi.

Samtidig er der et meget interessant aspekt i alt dette, som er i tråd med det andet, for hvad handler det ofte om, når vi bliver såret af andre ord? Jeg vælger, hvordan jeg vil modtage de ord, der bliver sagt til mig. Det er ikke andres job at såre mig. Det er mit!

Så når jeg bliver såret, så handler det om, at jeg vælger at aktivere min indre kritiker og dermed give den anden ret i sine ord, og derved kommer ordene til at virke MEGET stærkere end de behøvede at virke. Hvis jeg i stedet valgte at lytte til ordene fra et selv-kærligt sted, så ville de ikke virke så stærkt på mig, og så kan jeg give den anden den plads, som hun/han søger. 

Så det handler ikke kun om at kunne stå op for sig selv og sætte grænser. Men det i lige så høj grad handler om at kunne adskille sig fra den anden, samtidig med, at man er lyttende. Alt det, vi siger til andre er først og fremmest en projektion af vores eget indre. Det vi ser i andre, har vi også iboende i os selv.

Mit ønske og håb for andre og først og fremmest for mig selv. At lukker munden på vores indre dommer. At vi stopper med at dømme os selv og vores omgivelser.

Giv plads til selv-kærligheden og vi vil også kigge meget kærligere på verden omkring os.