LÆS, SPEJL og kommenter gerne :)
Jeg er overbevist om, at der er en læring i ALT, og i dag var det en læring, der kostede mig et større beløb i dag. Det vil jeg vende tilbage til lige om lidt.
Da jeg var fattig studerende i Aalborg for knap 20 år siden, besluttede jeg mig for at holde orlov, da jeg skulle i gang med mit 3 år. Jeg var kørt lidt træt i studiet (læste dansk på Aalborg Universitet) og var stødt ind i en gammel barndomsveninde, som læste økonomi på Aarhus Universitet. Hun trængte også til en pause, så vi blev hurtige enige om, at vi skulle da ud og rejse samme,
Det eneste vi manglede for at komme afsted var penge. Derfor besluttede vi, at vi skulle arbejde fra august-november og tjene penge til turen, så vi havde nok til at rejse med rygsæk i et halvt år. Jeg var så heldig, at jeg allerede havde et godt job som phoner (den gang var det en drøm at arbejde i telemarketing, da det var et forholdsvis nyt koncept i DK) hos Sonofon, men det var ikke nok, hvis jeg skulle optjene det beløb, jeg drømte om. Derfor fik jeg også et lærer-vikariat plus et rengørings-job.
Jeg havde altså tre jobs, og jeg knoklede. I de måneder arbejdede jeg vitterlig morgen-middag-aften og indimellem også nat. Men jeg holdt ud, fordi jeg havde et mål, og det var en overskuelig periode.
Jeg endte da også med at tjene de penge ind, som jeg havde drømt om og mere til, og min veninde og jeg kunne glad drage afsted til Syd-Amerika, hvor vi oplevede ubeskrivelig meget (her er til mange blogs).
Nå, men alt har en ende og fyldt med nye oplevelser i bagagen var jeg tilbage i DK og var klar til at påbegynde 3 år på mit studie, da regningen dumper ind af brevsprækken GISP!! Det var det vildeste slag. Jeg skulle betale 32.000 kr. tilbage af de penge, som jeg havde knoklet for i efteråret. Jeg måtte ikke tjene så meget, fordi jeg det første halve år (jan-juli) havde modtaget SU. Jeg var vitterlig chokeret. Dybt chokeret! 32.000 kr. var RIGTIG RIGTIG mange penge for mig som studerende, der stadig manglede 3 år af mit studie og derfor godt vidste, at jeg ikke kom til at tjene penge foreløbig.
Jeg kan huske, at jeg ringede grædende og hulkende til min far, som intet kunne gøre, andet end at hjælpe mig med at få kontaktet SU og få lavet en afdragsordning. Men jeg mindes stadig, hvor uretfærdig, jeg følte, det var, at jeg, der havde knoklet og arbejdet hårdt for de penge nu blev tvunget til at betale tilbage. Jeg oplevede systemet SÅ uretfærdigt, og jeg følte mig i den grad snydt.
Og hvad er så læringen?
Ja, så er vi tilbage til dags dato, hvor jeg undrer mig over, at jeg ikke har fået udbetalt den ekstraordinære børne-ydelse, som man er berettiget til, når man er enlig forsørger. Jeg har tidligere på mdr. skrevet til Udbetaling DK, at jeg fortsat er enlig forsørger og regner derfor med, at de er orienteret. Da jeg så i dag ringer til dem, viser det sig, at det ikke er nok med den mail, jeg har sendt. Nej, jeg skulle også have udfyldt et ansøgningsskema, hvilket jeg jo ikke troede var en nødvendighed, idet børnene tidligere har boet hos mig og kun i en kort periode har været hos deres far.
Og det skal lige siges, at selv om de ekstraordinære børnepenge. måske ikke er så meget i forhold til de 32.000 kr. så er det stadig mange penge i min verden... Og jeg kan desværre ikke give andre ansvaret for, at jeg lige nu står og mangler de penge, selv om det kan være fristende ;) Og jeg er altså ikke mere i 20'erne, som da jeg studerede på universet, så jeg kan heller ikke bruge ungdommelig uvidenhed som undskyldning.
Så hvad skal jeg lære her? Ja, det har jeg funderet over, siden min knap så opmuntrende kontakt med Udbetaling DK, og mit svar er, at jeg skal tage tyrene ved hornene (i stedet for frustrerende råb, hvilket indrømmet var min første impuls). Læse min digitale post. Sørge for at dobbelt-tjekke, hvis jeg er i det mindste i tvivl om noget. Være mere grundig med alle de der officielle dokumenter, der følger med, når man er voksen og følsom. Jeg har helt sikker ofte sprunget over, hvor gærdet er lavest, fordi jeg har tænkt "åh, det er SÅ uoverskueligt og kedeligt"! OG det dur bare ikke. Jeg bliver ansvarsløs på en måde, hvor jeg saboterer mig selv.
Og det er vel egentlig bare det, universet forsøger at fortælle mig. Og i sidste ende er det vel egen-omsorg, når man tager ansvar i ALLE livets henseender - også dem, der ikke umiddelbart virker spændende og appellerende!
Så jeg byder hermed den nye side af mig velkommen, hende der elsker økonomi, digital post, konotudtog, at have styr på ALLE officielle dokumenter, styr på pension, forsikring, børnepenge, lønsedler, renter, boliglån mm. Jubiiii.. jeg er allerede fuldstændig vild med denne side af mig, der tager ansvar og tiltrækker penge ;)
Og så har jeg lyst til at spørge. Er der steder i dit liv, hvor du ikke tager ansvar? Hvor du springer over, hvor gærdet er lavest? Og hvor du gerne vil være mere ansvarlig og opmærksom?
Jeg tror, vi alle har sådanne sider, men det kan være svært at erkende/indrømme, da vi jo grundlæggende gerne vil virke super-tjekkede i ALLE livets henseender.
Del MEGET gerne dine tanker og egne erfaringer omkring ansvar. Og om det at blive fuldstændig voksen og skulle forholde sig til alle der der
Ingen kommentarer:
Send en kommentar