Jeg ved ikke præcis, hvordan jeg gjorde det? Men det er lykkedes mig at manifestere min skønne veninde tæt på mig, således hun nu bor fem min. fra mig... Jubiiiiii.... Jeg indrømmer blankt, at det har været et inderlig ønske hos mig i de 8 år, vi har kendt hinanden.
Jeg har ikke tal på, hvor mange gange, vi har gået tur sammen. I flere år gik vi laaaange gåture hver aften, hvor vi kunne snakke sammen i timevis om ALT. Og jeg mener vitterlig ALT. Vi kendte hinandens liv ned til hver enkel lille detalje. Lige fra, hvad vi vejede, hvem vi datede, hvad vi havde fået til aftensmad mm. Vi var i den grad aktive deltagere i hinandens liv.
Hver morgen startede selvfølgelig også med, at vi lige ringede sammen og indviede hinanden i, hvordan vi havde sovet, hvad vi havde drømt, spist til morgenmad mm.
Uden at vi tænkte så meget over det, så blev det at snakke sammen flere gange om dagen til helt naturlige hverdags-ritualer.
Vi snakkede ofte om, hvor heldige vi var at have hinanden, hvor unikt vores venskab var, og at vi var dybt taknemmelig for at have mødt hinanden. Et møde der også i sig selv var ret speciel, idet vi mødte hinanden til en dating-fest (så kvinder, hvis drømme-manden ikke er der, så er drømme-veninden der måske)
Det eneste, der manglede for at fuldende billedet af verdens bedste venskab var, at vi boede i samme by. Det var sådan, at vi boede med 45 min. afstand. Derfor foregik størstedelen af vores gåture også via telefonen. Vi gik tur med hinanden - men i hver sin by.
Vi snakkede ofte om, hvor fantastisk, det kunne være, hvis vi boede i samme by, så kunne vi ses oftere, flere gåture og fælles aktiviteter. Ja, det var det ultimative drømme-scenarie.
Og nu kommer det... Historien, der viser, at jeg har en HELT enestående evne til at manifestere.
Den lykkelige historie begyndte for knap et år siden, hvor jeg bliver ringet op af min veninde, der glædestrålende fortæller, at hun har mødt manden i sit liv. Det i sig selv er jo ret fantastisk, MEN det bliver først RIGTIG lykkeligt, da hun spørger mig, om jeg kan gætte, hvor han bor? Det viser sig, at denne fantastiske mand bor kun 5 fem. fra mig :D
Kan I nu gætte, hvem der ikke kun bakkede op, men også heppede dagligt på dette forhold? Jep, jeg var hende, der stod ude på sidelinjen og råbte "HE IS A KEEPER" med hænder højt hævet og et stort smil på læberne. Heldigvis kunne jeg sige det med hjertet på rette sted, for min veninde og hendes kæreste udgør virkelig det perfekte par. Sjældent har jeg mødt nogle, der er så glade og kærlige sammen. Jeg bliver varm om hjertet, hver gang jeg er sammen med dem.
Og for nylig skete der så det, som jeg har drømt om i 8 år. Min veninde flyttede ind hos sin kæreste fem min. fra mig.
Så telefonen er nu blevet udskiftet med spontane møder, masser af middage, gåture mm. Så sent som i dag har vi gået laaaang tur, badet i søen og tage en masse smukke efterårsbilleder af skoven.
Jeg er en meget taknemmelig veninde og det at manifestere har fået en HELT ny betydning indeni mig. Drømme går i opfyldelse, når vi ønsker det inderligt nok og tror på det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar